mandag den 15. juli 2013

Hjemmelavet hindbærsirup med vanille


I en periode var jeg rigtig træt af at spise græsk youghurt med friske æblestykker og müsli med en anelse flydende honning hældt udover. Det blev simpelthen for syrligt!

Nu har jeg hos Valdemarsro fundet en skøn opskrift på hindbærsirup. Hun anbefaler desuden at den kan bruges i desserter og i kaffen - det glæder jeg mig til at få afprøvet - og jeg tænker også på at lave nogle pandekager med vanilleis tilsat lidt af denne flydende specialitet. Det er super let at lave og smager vidunderligt - prøv det af! :-)

Opskrift på hindbærsirup med vanille (svarende til ca. 2 små syltetøjsglas)

  • 5 dl frosne hindbær (i mit tilfælde svarede det til den pose jeg havde købt med mig hjem fra Bilka).
  • 2,5 vanillestang.
  • 5 dl rørsukker.
  • 2,5 dl vand.

Vaniljestangen flækkes og vaniljekornene skrabes ud og røres ud i lidt af rørsukkeret, så vaniljekornene skilles fra hinanden og derved lettere blandes med resten af indholdet. Kom samtlige ingredienser i en gryde og varm det op til det koger. Blandingn skal koge i 10-20 minutter. Hold øje med det - det skal ikke tykne for meget - mit tyknede dog slet ikke. 
Gryden tages derefter af varmen og hindbærmosen hældes igennem en si - hindbærmosen sies fra og hindbærsiruppen opbevares i en lille flaske eller et marmeladeglas i køleskabet. Du kommer til at bruge det flittigt, tror jeg, for det smaget ganske enkelt helt fantastisk!
Billedet er af min morgenmad forleden - Græsk youghurt med hjemmelavet müsli og hjemmelavet hindbærsirup, som smagte helt vildt godt :-)

1 kommentar:

  1. Uhmmm ......i Polen fik vi hindbærsirup i øllen :-)

    SvarSlet

Tak for dit besøg på min blog - læg gerne en kommentar, det bliver jeg så glad for :-)