fredag den 17. juni 2011

Mine sommertasker

Her mine yndlings sommertasker

Denne taske er fra H&M, kr. 249,- men købt med 20% rabat

Jeg synes denne taske er super sød og sommerlig - blomsterne sidder på som brocher og kan tages af (de sidder fast med en sikkerhedsnål).
Foret indvendigt er sommerligt med små blomster og der er et lille lynlåsrum samt to små lommer i tasken. Den lukkes med en magnet.
Tasken er dejlig stor og vil være super god til strandture m.v. - eneste minus er, at tasken, som er af halm/strå,  er meget stiv i det og det er svært p.g.a. hankenes længde at have tasken over skulderen.



Der er også denne søde taske:

Denne lille fine sag købte jeg da jeg var på studietur til Kina. Den kostede mig 18 dkr.
Jeg synes mønstret er vildt flot. Men som så meget andet fint stof, tråder det nemt og man skal passe på ikke at hænge fast i noget. Men det er acceptabelt til prisen, synes jeg :-)

Denne taske har jeg fået som feriegave af min mor efter en tur i Spanien


Pris: ukendt
Tasken er efterhånden blevet noget nusset at se på da jeg bruger den rigtig meget hver sommer. Jeg synes den er meget sød, der er ingen andre som har en magen til og så er den perfekt til sommerferieture: Tasken kan lukkes med lynlås, der er indvendigt lynlåsrum og 2 lommer og så er den stor nok til at have solcreme, solbriller, vandflaske, tørklæde og kort eller en "Turen går til..."-bog i den - på én gang!
Tasken er dekoreret med små perler, pailletter og sprayet med noget glitterspray af en art.

Sidst med ikke mindst er der min guldtaske

Tasken er købt i Spanien til omkring 70 dkr.


"Guldet" holder desværre ikke fantastisk godt, men jeg vælger bare at bruge den engang imellem. Jeg har fået mange komplimenter for den, men jeg synes også den er rigtig flot.
Et plus er, at den er ret stor og man kan have mange ting i den.

Jeg kan godt lide at tasken bliver lidt mindre fin / mere rå af de små nitter-tingester

Så mit råd er; Køb gerne tasker på ferierne i udlandet - det er fedt at have noget anderledes end alle andre, når man kommer hjem igen - og så behøver det ikke koste en formue :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for dit besøg på min blog - læg gerne en kommentar, det bliver jeg så glad for :-)