søndag den 14. juli 2013

Lækker rabarberkompot - god til græsk youghurt


Det er virkelig super nemt at lave og så smager det dejligt - det er smagen af sommer :-) Australieren har allerede spist det første af de to glas jeg fik lavet.

Opskriften har jeg fundet hos Loquascious Lily og jeg fulgte den stort set:

  • 500 g rabarber - renset og skåret i ca. 2 cm. lange skiver.
  • 350 g sukker.
  • 3 vanillestænger - hvoraf et par af dem var tomme, men stadig afgav masser af smag.

Det hele blandes sammen og skal stå og trække en lille times tid 
(jeg gav mig til at se et afsnit af Game of Thrones - det passede fint ;)

Derefter sættes blandingen til at koge - hold øje med at det ikke brænder på. Sukkeret smelter og afgiver god væde - derfor bør det ikke blive nødvendigt at tilsætte vand.


Når rarbarberne er ved at koge ud, tages blandingen af kogepladen og vanillestængerne fjernes.

Efter en halv times tid hældte jeg blandingen på patentglas, som forinden var blevet skoldet i kogende vand og efterfølgende hurtigt skyllet i vodka.

Velbekomme og god fornøjelse! :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for dit besøg på min blog - læg gerne en kommentar, det bliver jeg så glad for :-)