Disse fine billeder er fra en hyggelig lille butik jeg besøgte da jeg var i Avignon i ferien. Der er adskillige af sådanne butikker i Sydfrankrig - alle er lige hyggelige.
Og tingene er lige så dyre i Frankrig som de er i Danmark. Stort set.
Jeg fandt en lignende butik i Orange, hvor jeg faldt i snak med den mandlige ejer af butikken. Han var rigtig rar og ville så gerne snakke engelsk, så han kunne blive bedre til det. Han fortalte også, at han indimellem fik besøg af naboens kat. Den var der tilfældigvis da vi kom forbi, så den fik vi også hilst på.
Ejeren var så hjælpsom, at jeg ikke synes jeg kunne være bekendt at gå derfra uden at købe noget. Så det blev til en fin sæbedispenser med fransk tekst printet på. Den kostede omkring 10 euro. Jeg har dog igennem længere tid været på udkig efter en fin sæbedispenser - bl.a. har jeg kigget på dem fra Lene Bjerre, men har syntes at de var for dyre - så det passede jo rigtig fint alligevel. Og så er der måske ikke så mange herhjemme, der har en magen til :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for dit besøg på min blog - læg gerne en kommentar, det bliver jeg så glad for :-)