mandag den 15. juli 2013

Hjemmelavet hindbærsirup med vanille


I en periode var jeg rigtig træt af at spise græsk youghurt med friske æblestykker og müsli med en anelse flydende honning hældt udover. Det blev simpelthen for syrligt!

Nu har jeg hos Valdemarsro fundet en skøn opskrift på hindbærsirup. Hun anbefaler desuden at den kan bruges i desserter og i kaffen - det glæder jeg mig til at få afprøvet - og jeg tænker også på at lave nogle pandekager med vanilleis tilsat lidt af denne flydende specialitet. Det er super let at lave og smager vidunderligt - prøv det af! :-)

Opskrift på hindbærsirup med vanille (svarende til ca. 2 små syltetøjsglas)

  • 5 dl frosne hindbær (i mit tilfælde svarede det til den pose jeg havde købt med mig hjem fra Bilka).
  • 2,5 vanillestang.
  • 5 dl rørsukker.
  • 2,5 dl vand.

Vaniljestangen flækkes og vaniljekornene skrabes ud og røres ud i lidt af rørsukkeret, så vaniljekornene skilles fra hinanden og derved lettere blandes med resten af indholdet. Kom samtlige ingredienser i en gryde og varm det op til det koger. Blandingn skal koge i 10-20 minutter. Hold øje med det - det skal ikke tykne for meget - mit tyknede dog slet ikke. 
Gryden tages derefter af varmen og hindbærmosen hældes igennem en si - hindbærmosen sies fra og hindbærsiruppen opbevares i en lille flaske eller et marmeladeglas i køleskabet. Du kommer til at bruge det flittigt, tror jeg, for det smaget ganske enkelt helt fantastisk!
Billedet er af min morgenmad forleden - Græsk youghurt med hjemmelavet müsli og hjemmelavet hindbærsirup, som smagte helt vildt godt :-)

søndag den 14. juli 2013

Lækker rabarberkompot - god til græsk youghurt


Det er virkelig super nemt at lave og så smager det dejligt - det er smagen af sommer :-) Australieren har allerede spist det første af de to glas jeg fik lavet.

Opskriften har jeg fundet hos Loquascious Lily og jeg fulgte den stort set:

  • 500 g rabarber - renset og skåret i ca. 2 cm. lange skiver.
  • 350 g sukker.
  • 3 vanillestænger - hvoraf et par af dem var tomme, men stadig afgav masser af smag.

Det hele blandes sammen og skal stå og trække en lille times tid 
(jeg gav mig til at se et afsnit af Game of Thrones - det passede fint ;)

Derefter sættes blandingen til at koge - hold øje med at det ikke brænder på. Sukkeret smelter og afgiver god væde - derfor bør det ikke blive nødvendigt at tilsætte vand.


Når rarbarberne er ved at koge ud, tages blandingen af kogepladen og vanillestængerne fjernes.

Efter en halv times tid hældte jeg blandingen på patentglas, som forinden var blevet skoldet i kogende vand og efterfølgende hurtigt skyllet i vodka.

Velbekomme og god fornøjelse! :-)



mandag den 1. april 2013

lørdag den 16. februar 2013

Copenhagen dining week

Denne uge - i går var vi hoppet med på bølgen - Copenhagen Dining Week. Du kan læse mere om det her: http://www.diningweek.dk/

Vi havde købt billetter til Moltkes Palæ og det var virkelig lækkert!! For kun 200 kr for maden fik vi en udsøgt tre retters menu serveret.

Se bare de fine billeder

Forretten bestod af;
Pureret hummersuppe med torskesouffle

Hovedretten; langtidsstegt oksebryst med grov kartoffelmos og sennepssauce og urter som tilbehør.

Desserten; hvid chokolade med bergamot og ananas med likør tilberedt i rørsukker og pyntet med frysetørret hindbær.

Yum yum yum :-)








onsdag den 12. september 2012

Kartoffelsuppe og brød med tomatsalsa

Lørdag og Søndag synes vi herhjemme, at humøret var til suppe og valget faldt på kartoffelsuppe - med søde kartofler - og nogle ciabattabrødskiver med tomatsalsa til. Det smagte rigtig lækkert.

Suppe til 2 personer:

300-400 g sød kartoffel eller evt. almindelig kartoffel i stedet.
1 cm ingefær
1 rød peberfrugt
2 fed hvidløg
1 skalotteløg
1 stængel citrontimian
Evt.: Brøndkarse til pynt

Brød med tomatsalsa:

5 store cherrytomater
1 dåse flåede tomater
Et halvt bundt basilikum
2 fed hvidløg
2 kviste timian
En halv tsk. kryddersalt
1 knivspids friskkværnet peber
1 spsk. olivenolie
Evt. lidt revet ost som topping

Kartoflerne koges sammen med de øvrige ingredienser, undtagen brøndkarsen, i ca. 15 minutter til de er møre.
Blandingen blendes og er klar til servering. Ved servering kan evt. pyntes med brøndkarse.

Tomaterne hakkes fint og blandes med hakkede flåede tomater, hakket basilikum, revet hvidløg og hakket timian. Blandingen smøres på brødene, der toppes evt. med lidt ost og brødene sættes i ovnen ved 180 grader i ca. 5 minutter. Det kan anbefales, at sætte brødene ind i ovnen uden tomatsalsa lige et par minutter til at starte med, hvis man gerne vil have brødet ekstra sprødt.

Velbekomme :-)


mandag den 10. september 2012

Stay.com - en App-anmeldelse


Jeg er så heldig, at jeg om få dage skal til Paris med Australieren og i den forbindelse sad jeg og kiggede på App's for at se om jeg kunne finde noget interessant. Det gjorde jeg!
Jeg faldt over Stay.com og syntes det lød ret spændende. Og efter at have hentet den - den er i øvrigt gratis i App Store - er jeg endnu mere fascineret.

Det fungerer ved, at man henter en city guide - og en sådan er der til rigtig mange byer - mange af de populære er der i hvert fald. Se bare lige her et tilfældigt udvalg



Og så kan man læse hvilke anbefalinger, der er til hver by af ex seværdigheder, alt afhængig om man er et par på romantisk get-away, singler afsted på tur eller rejser på budget. Noget for enhver smag og pengepung. Man kan også søge efter hoteller, attraktioner, museer osv.




Derudover kan man gemme adresser eller seværdigheder til sin guide og det bedste af det hele er, at man når man opretter sin guide simpelthen henter hele bykortet ned på sin telefon. Så bykortet og alle ens informationer er tilgængelige offline! Ta' den! Det er jo supersnedigt, når nu data koster en formue. Genialt synes jeg! Jeg ved godt, at man så ikke kan få en GPS-guidet tour, men man slipper for at rende rundt med kort (måske) og kan bare kigge kort på sin mobil.

Jeg er meget spændt på, hvordan det vil virke i Paris og om vi får App'en brugt. Det tror jeg nu. Opdatering følger!

lørdag den 1. september 2012

Stelton termokande - smuk kvalitet


Denne skønne termokande havde jeg gennem længere tid ønsket mig og er den blevet min. Jeg fik den af min skønne søster og hendes kæreste. Egentlig havde jeg oprindeligt ønsket mig den i farven aqua, da jeg synes den var så flot på nettet. Men da jeg var i Magasin for at kigge på alle varianterne, synes jeg den blå var sådan en fesen farve i forhold til, hvad jeg havde forventet. Jeg stod og betragtede samtlige kander på hylden og kom frem til, at den flotteste af alle termokanderne var den jeg havde fået i mat lilla. Så jeg gik glad og tilfreds ud af butikken igen :-)

I gave fra mine kusiner og deres forældre var jeg så heldig at få en brødkurv efterfølgende - og se, lige, hvor heldigt det var, at det hele kom til at passe sammen. Det må være skæbnen ;-)


Uanset, hvad man mener om designet, synes jeg det er en rigtig skøn termokande. Jeg vidste i forvejen, at den var god, da min mor har en magen til i grå.
Den holder kaffen varm rigtig længe og den drypper heller ikke. Og så er den da lidt sød når den står på bordet og ligner lidt en fugl :-)