søndag den 26. august 2012

Brunch på Il Senso, København

Lørdag morgen var jeg tidligt oppe - jeg skulle nemlig på weekendtur til København for at besøge familie, kigge på butikker samt spise brunch på Il Senso
For efterhånden adskillige måneder siden købte jeg på Downtown en brunch til halv pris hos Il Senso på Gothersgade i København. I går havde jeg så bestilt bord til to og jeg havde Australieren med mig under armen.

Jeg havde aldrig været på Il Senso før, men jeg syntes rigtig godt om stemningen der. Efter vi havde sat os kunne jeg betragte restauranten som havde en autentisk, Italiensk stil med vinflasker i hjørnerne, rustikke bordflader, fritlagte bjælker i loftet alt imens stemningsfyldt Italiensk/fransk musik strømmede ud af højtalerne.

 Brødet var lavet på malt og var hjemmebagt. Det smagte dejligt og ret krydret.

På min brunchtallerken var der både rabarberkompot med mascarpone, tomatsalat med mozzarella, to slags oste, youghurt med mysli og frugt, skinke, pølse, italiensk omelet samt nogle stegte riskugler samt rimmet laks.

Jeg må sige, at det alt sammen smagte rigtig godt og det var præsenteret virkelig flot på tallerkenen. Der var ingen ventetid på at få serveret - det gik meget tjept. Det kunne nok have noget at gøre med, at stedet var ret affolket da vi var der lørdag sidst på formiddagen.

Jeg bestilte et glad friskpresset juice til 29 kr. - det smagte vanvittig godt, men det var ikke det største glas, så det var desværre hurtigt væk.
Australieren bestilte kaffe ad libitum til 39 kr., hvilket han var ganske godt tilfreds med. Det var jeg sådan set også :-)

Stedet havde en rigtig høflig betjening, opmærksomme tjenere, som også kom med en ekstra gaffel til vores bord da vi kom til at tabe én på gulvet.

Det var en rigtig hyggelig formiddag og jeg kan kun anbefale stedet. Selvom vi kun havde betalt halv pris i forhold til de andre kunder blev vi ikke behandler ringere på nogen måde. Så plusser herfra!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for dit besøg på min blog - læg gerne en kommentar, det bliver jeg så glad for :-)