mandag den 14. oktober 2013

Efterårets smukke farver

Jeg er på efterårsferien og tilbage i dejlige Nordjylland. Hvor har jeg dog savnet det :-)

Da solen skinnende så smukt på de gyldne efterårsfarver lørdag måtte jeg ud i naturen og nyde det. Her vil jeg dele det med jer










lørdag den 12. oktober 2013

Arkitektlampen som fik lov at leve

Jeg har i noget tid gået og haft brug for en ny lampe. Og én mulighed var at bruge min gamle arkitektlampe, som jeg har haft siden jeg var barn. Men den var orange. Jeg hader orange!

Men så fik jeg ideen at male den. Spraymaling blev min redning. Jeg synes selv resultatet er blevet vildt godt. Og arkitektlampen kunne ånde lettet op - ingen losseplads ventende rundt om hjørnet og ikke længere ligge i et mørkt skab. Vi er begge glade og tilfredse med det nye look :-)

Spraymaling købt i Jem & Fik til kr. 29,95,-
Bum - ny lampe.

tirsdag den 23. juli 2013

Elsker udsalg og gode tilbud

Endnu en gang har jeg været heldig - synes jeg selv - og fundet lidt på udsalg. I går eftermiddags var jeg på shoppetur med min mor og jeg fandt et par rigtig fine Billi Bi sandaler som var sat ned med 50 %. Derudover kunne jeg ikke stå for tilbuddet i Imerco hvor man kunne få et saltkar af bambus til halvtreds kr. Og med et tilgodebevis på 100kr passede det lige med at jeg kunne købe ét selv og forære min søde mor et også. 



søndag den 21. juli 2013

Nyder en dejlig sommersøndag

Vejret er intet mindre end fantastisk - det er skønt med ferie når det er sådant et vejr. Det er heller ikke til at holde ud at lave andet end at slappe af. Jeg er taget hjem til Nordjylland en tur og nyder haven, katten Silke's selskab og solens varme. Et par stemningsbilleder kunne det også blive til. 
Både af mig, der slapper af, af mors mange fine blomster, af de enormt høje jordskokkeplanter som er vokset langt højere end hegnet og omkranser den hyggelige private terrasse, af stikkelsbærbusken jeg plantede sidste år som har haft en hård opstart - den er blevet ramt af både plæneklipper og en havemand der klippede græs. Skønne Silke blev også foreviget på et billede. Og så blev gårsdagens grillaften først afsluttet sent på aftenen. Der var stadig lunt udenfor og månen næsten fuld. Lige for et øjeblik siden kom naboens kat og lagde sig hos os på terrassen - den er rigtig sød og vi har lidt ondt af den - dens ejer giver den slet ikke nok foder :( 















lørdag den 20. juli 2013

På tur til Sagnlandet Lejre

At der står sommerferie i kalenderen skal selvfølgelig udnyttes. Så i går da jeg fik til ud om at komme med på tur til Sagnlandet Lejre sagde jeg naturligvis ja tak. Det var en dejlig dag og det var da også meget spændende at gå rundt inde i det 43 hektar store område og se hvordan folk boede engang. Bitte små hytter, som var meget kolde at være i om vinteren. Jeg fik taget lidt billeder - naturen i området var også rigtig skøn


Da turen gik mod Sjællands Odde kunne det også lige blive til en is nede ved havnen. Det blev årets første softice :)

fredag den 19. juli 2013

Jeg ønsker mig...

Det nye H&M-katalog kom ind af brevsprækken forleden - jeg tænkte straks shopping...

Jeg synes faktisk bukserne er ret fede - og helt anderledes end min normale stil. De er super flotte, synes jeg!

Man kan altid bruge en habitjakke - denne med loose fit

Jeg elsker lange cardigans - især de grå :-)

En ny taske ville være skønt - min gamle er ved at falde fra hinanden

Super fede snake skin ballerina

Loafers - det nye sort

Et par fede jeans

Super sød kjole

En t-shirt med print. 

onsdag den 17. juli 2013