Viser opslag med etiketten Skønhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skønhed. Vis alle opslag

fredag den 12. august 2011

Jane Iredale mineralpudder - Anmeldelse

Dette billede er fra Jane Iredale's hjemmeside

Dette er et billede jeg selv har taget af min egen mineral foundation fra Jane Iredale
Min farve hedder Warm Silk og er en varm tone, som passer bedst til lys hud eller medium lys hud.


Om Jane Iredale
Hvad jeg godt kan lide om den løse mineralpudder Amazing Base SPF 20 fra Jane Iredale er, at produktet ikke indeholder parfume, kemiske/kunstige farvestoffer eller konserveringsmidler (som parabener og syntetiske duftstoffer) eller fyldstoffer som talkum.
Den indeholder heller tilstoppende mineralske olier, og huden kan derfor ånde normalt.
Mineralpudderen indeholder desuden solbeskyttelse - både mod UVA og UVB-stråler.


Hvor kan man købe Jane Iredale Amazing Base SPF 20 og hvad koster den?
Jeg købte mit eksemplar i Naturskøn-butikken i Aarhus C og gav 350,- kr. for den. På webshoppen hos Jane Iredale og Greenskin.dk koster den ligeledes 350,- kr.
Jeg synes 350,- kr. er mange penge for en lille bøtte makeup - i hvert fald når man har været på SU.
Der er dog penge at spare, hvis man vælger en udenlandsk forhandler.
Jeg har tidligere handlet på StrawberryNET og her sælges produktet til 36,50 euro, hvilket svarer til 268,23 dkr.
Jeg har ikke haft held til at finde en amerikansk forhandler, som vil sælge til Danmark.


Dækkeevne
Behovet for, hvor godt en mineralpudder skal dække, varierer meget - ikke bare fra person til person, men også alt efter hvilken årstid vi taler om.
Om sommeren får man sol og huden bliver mere ensartet i farven, hvorimod man om vinteren mister solgløden og på grund af kulde og så videre døjer man måske mere med røde kinder og næser. Det er i hvert fald noget jeg kan nikke genkendende til!

Jeg har haft min Jane Iredale Amazing Base SPF 20 mineralpudder i omkring et års tid. Jeg har brugt den både når det har været vinter og når det har været sommer.
Og jeg må sige, at jeg er mest tilfreds med den om sommeren. Der er min hud meget ensartet i farven og jeg synes det er rart med en mineralpudder, som føles let. Det gør denne her også. Meget let.
Udseendemæssigt er der selvfølgelig forskel på før og efter man har taget den på, men det er faktisk ikke meget. Huden bliver lidt pænere og mere ensartet i farven, men jeg er ikke enig med folkene bag Jane Iredale i, at den kan gå for en concealer. Hvis man normalt bruger concealer, vil jeg vove at påstå, at man stadig skal bruge concealer.

Det er ikke den bedste dækkeevne jeg har oplevet.


Holdbarhed
De dage, hvor man bare går hjemme og måske kun skal et par småting i løbet af dagen, der synes jeg den er fin. Men når man er på arbejde eller har en lang dag på studiet, så synes jeg det er rarest at have den med i tasken, så man kan friske op i løbet af dagen.
Men jeg synes den gør det meget godt!

- når det er meget varmt
Denne sommer, hvor det har været rigtig varmt nogle dage, er jeg blevet ret overrasket over, hvordan nogle af mine mineralpuddere har klaret sig.
Når det kommer til varme sommerdage, er denne mineralpudder et hit! En anden mineralpudder jeg har, smelter nærmest i mit ansigt og skinner ret meget, hvorimod denne mineralpudder klarer sig langt bedre.
Jeg har endda brugt den under en ferie i Australien, hvor det også var ret varmt.

Så her må jeg sige, at jeg er imponeret!


Brugervenlighed
Her har jeg et problem. Som det ses på billedet, er størrelsen på låget - hvor mineralpudderet hældes ud i og 'køres rundt' med makeupbørsten ikke særlig stort. Og jeg elsker min makeup-børste fra Nilens Jord, så den skiller jeg mig ikke af med. Så det irriterer mig lidt.



Bortset fra dette, synes jeg det er meget smart med hullerne i bøtten.
Når man køber mineralpudderen er der ingen huller - dem skal man lave selv. Der er mulighed for at lave op til otte huller - jeg startede forsigtigt ud med fire, men da der ikke kommer særligt meget ud, opgraderede jeg til otte huller.
Selvom mineralpudderen ligger i tasken slipper det stadig ikke ud i låget - det synes jeg er rigtig rart. Så gør det ikke noget, at man må stå og banke lidt hårdere på bøtten om morgenen for at få det slået ud i låget.
Selvom det selvfølgelig ville have været nemmere med et lille stykke plastic til at sætte for hullerne når man ikke skal bruge den.

Alt i alt er det en fin mineralpudder. Jeg har dog brug for én som dækker bedre om vinteren, når kulden gør mine kinder og næse røde - jeg vil jo gerne gøre, hvad jeg kan for ikke at blive forvekslet med Rudolf :-)
Dog er den rigtig god om sommeren, hvor den føles dejlig let på huden. Og så er den helt vidunderlig på de ekstremt varme solskinsdage, hvor jeg ikke har haft problemer med at min hud skinner eller at makeuppen smeltede væk.

mandag den 8. august 2011

Yves Rocher - Anmeldelse

Butikken i Orange, hvor min mor, søster og jeg ofte slog et smut forbi på vores shoppeture.


Ja, de er billigere i Frankrig end i Danmark - produkterne fra Yves Rocher. De kan heller ikke fås i almindelige butikker (så vidt jeg ved), med de kan købes over nettet - se her.

Jeg kom hjem med disse produkter

Fugtgivende bodylotion

Denne fugtighedslotion er rigtig lækker synes jeg. Den tørrer hurtigt ind, det er ikke en fed creme og så dufter den dejligt. En mild, sød og frisk duft.
Fugtighedscremen til normal og tør hud, gør huden rigtig blød.
Kan bestemt anbefales - og så koster den kun kr. 44,50 i webshoppen.


Hair & Body wash



Denne shower gel koster i webshoppen kun kr. 19.95,-
Duften er frisk og god.
Det var min mor, som købte den - så jeg har ikke prøvet den. Men jeg tror bestemt, den er pengene værd.


Læbepomade med mandelolie



Her må jeg sige, at jeg er imponeret. Denne læbepomade som jeg gav 1 euro for - og som kan købes på Yves Rocher's hjemmeside for blot kr. 16,00,- - er langt bedre end mange andre (og dyrere!!) læbepomader, jeg har prøvet gennem tiden.
Den dufter meget neutralt, efterlader ingen farve på læberne, holder i lang tid og gør læberne rigtig bløde.
Absolut pengene værd - den kan jeg kun anbefale.


Shampoo med ekstrakt af morgenfrue


Denne shampoo fra Yves Rocher til normalt hår kan købes på hjemmesiden for kr. 34,50,-.
Shampoo'en dufter af blomst - lidt "tungere" i duften end de foregående produkter, men den dufter stadig godt. Jeg har ikke prøvet den, da det var min mor som købte den, men jeg kunne godt tænke mig at prøve den :-)

På Yves Rocher's hjemmeside står der det her om produktet:
Et blødt og glansfuldt hår. Denne shampoo giver et rigtig blødt og skinnende hår, som dufter friskt af blomster. Ingredienser med vegetabilsk oprindelse: Ekstrakt af økologisk dyrket morgenfrue, traditionelt anvendt for sine blødgørende egenskaber. Parabenefri, biologisk nedbrydelig formel.

Alt i alt - jeg synes rigtig godt om produkterne. Jeg vil ikke 'trash-talke' nogen, men jeg synes afgjort de er bedre end produkterne fra Body Shop, som de fleste herhjemme jo kender. Og så er de endda billigere.

onsdag den 3. august 2011

Hængeparti # 3: BIODERMA Laboratoire Dermatologique - Anmeldelse

Dette - tror jeg - må være den sidste af mine hængepartier. Jeg har for nylig anmeldt Nuxe Cleansing Water, hvor jeg gav udtryk for, at det efter min mening var et udmærket produkt, men at jeg nu alligevel ikke helt var oppe at køre over det.

Det er jeg til gengæld når det kommer til dette produkt

Denne rens fra Bioderma - du kan læse mere om den her - er intet mindre end vidunderlig og fantastisk!
Jeg er begejstret og glæder mig næsten (men også kun næsten) til at bruge den hver aften inden jeg går i seng.

Ansigtsrensen dufter af absolut ingenting. Når man anvender den i ansigtet føles det umiddelbart som vand - det føles lige så rent og friskt, men den udtørrer bare ikke huden, som vand gør.
Denne ansigtsrens efterlader huden så fin og blød, at man efter min mening ikke behøver anvende fugtighedscreme bagefter - så det gør jeg ikke - og det synes jeg er rigtig rart og tidsbesparende.

Jeg bruger ikke selv vandfast mascara, så følgende udsagn har jeg ikke testet, men jeg har fået at vide, at den dog ikke fjerner vandfast mascara lige så godt.
Den fjerner dog fint makeup (mineralfoundation og consealer) og almindelig mascara. Et andet plus er, at når jeg kigger på vatrondellen efter at have fjernet øjenmakeup, er der ikke et eneste øjenvippehår.

Desværre kan produktet ikke købes herhjemme i Danmark, så man må til udlandet for at erhverve sig et sådant pragteksemplar.
Jeg vil gerne til Frankrig igen - og så skal jeg bestemt have nogle stykker med mig hjem til Danmark.
Heldigvis er flasken på 500 ml. så mon ikke den holder lidt tid :-)

Afslutningsvist vil jeg opsummere, at der er tale om et fantastisk produkt, som fjerner ikke-vandfast mascara rigtig fint uden at ens øjenvippehår gnides af.
Den føles meget let og efterlader huden blød og strålende.
Ansigtsrensen er desuden sæbefri.
Stor flaske, så man har til lang tid.

Eneste minus - den fås ikke i Danmark.

mandag den 25. juli 2011

Nuxe (cleansing water) - anmeldelse


When in Rome... Eller i mit tilfælde Frankrig, så skal det da udnyttes! :-)
Efter at have hørt positiv snak om mærket Nuxe besluttede jeg mig for at det måtte være i Frankrig, at et eksemplar skulle i indkøbskurven. Den ville formentlig også være billigere i Frankrig end i Danmark, tænkte jeg. Nu ved jeg ikke, hvad sådant et pragteksemplar står i, i fx Matas, men jeg mener at have givet lige omkring 9-10 euro på et af de franske apoteker.
Hvorom alting er, fandt jeg denne cleansing water (ja, makeupfjerner eller ansigtsrens, hedder det vel på dansk..) og har tænkt mig at give min mening om den, til kende.

Ansigtsrensen her fra Nuxe indeholder ifølge flaskens etikette grøn te samt gode ting og sager fra 3 slags roser.
Og den dufter nu også fint, skal jeg skynde mig at sige.
Derudover må jeg indrømme, at jeg altså ikke sidder med armene i vejret og jubler.

Den fjerner makeuppen tilfredsstillende. Thumbs up! Men der står altså på flasken, at den også er beregnet til følsom hud - og det er jeg ikke 100 % enig i. Men måske jeg bare har ekstrem følsom hud og det bare er mig, der er vanskelig.
Men! jeg kan godt lide at gøre det enkelt - jeg gider ikke stå i 100 år foran spejlet om aftenen for at rense ansigt når jeg er træt og vil i seng. For jeg elsker min seng og hader at rense ansigt!
Måske er jeg vanskelig og måske det er meget normalt, at man skal bruge ansigtscreme efter en omgang cleansing water (hvilket her også er nødvendigt for mig, da min hud føles en smule irriteret og har brug for fugtighedscreme), men jeg ville nu elske, hvis man kunne rense ansigt UDEN efterfølgende at smøre sig ind i fugtighedscreme - især her om sommeren, hvor huden meget lettere kan ånde uden at alle mulige produkter påføres hele tiden.
Og det ved jeg er muligt! Jeg har fundet et andet renseprodukt, som kan alt det der. Dette vidunderprodukt kan jeg komme ind på i et andet indlæg.

Om Nuxe cleansing water vil jeg afslutningsvist opsummere, at der er tale om et udmærket produkt (hvis man er indstillet på at anvende fugtighedscreme efterfølgende), makeuppen ryger fint af og duften er god.
Derudover synes jeg det er rart at vide, at indholdet er i orden, uden hormonforstyrrende stoffer.
Og grøn te har vist aldrig skadet nogen. Eller..... Grøn te har vist aldrig skadet nogen, som ikke har drukket det, må jeg nok hellere sige :-)

onsdag den 22. juni 2011

Avène - Solcreme for alle pengene


I går var dagen, hvor jeg spenderede en formue (og resten af månedens shoppebudget) på solcreme i håbet om at sommeren er på vej. Jeg skal også på ferie til Sydfrankrig, så mon ikke noget af solcremen kan få ben at gå på dernede?...
At de sidste af mine penge går til solcreme må tyde på, at jeg er ved at blive voksen :-)

Apoteket havde udsalg - hvis man købte 2 Avène produkter kunne man få en gratis aftersun med.


Cleanance Solaire SPF 30

"Effektiv solbeskyttelse til alle hudtyper. Særligt velegnet til hud med tendens til akne, lys og sensitiv hud. Mindsker de gener, der kan opstå på aknehud efter ophold i solen.


Egenskaber: MPI-SORB solfilter sikrer en effektiv, bredspektret beskyttelse mod UVA og UVB stråler. Vandfast og svedresistent, sikrer langvarig beskyttelse. Aktive stoffer nedsætter talgproduktionen, mens antioxidanter styrker hudbarrieren. Et højt indhold af Avène termal-kildevand virker irritationsdæmpende, plejende og blødgørende. Let, usynlig og ikke-fedtende konsistens. Absorberes hurtigt, tilstopper ikke porerne."

De kunne fortælle på apoteket, at også  hvis man havde almindelig hudtype ville denne solcreme gavne, idet den ikke vil fedte på huden.
Jeg synes ofte det er så træls at bruge solcreme i ansigtet fordi jeg synes det fedter sådan til - især når der er varmt, så nogle gange har jeg helt undladt det.
Nu ser jeg frem til (håber på) at kunne bruge solcreme i ansigtet uden at det grisser og fedter.




"Meget vandfast solbeskyttelse udviklet specielt til sart barnehud, til sensitiv hud med parfumeallergi og til lys hud, der let bliver solskoldet. Uden parfume. Uden parabener.

Egenskaber: Meget effektiv beskyttelse mod både UVA og UVB stråler. Et højt indhold af Avène termal-kildevand virker beroligende og dæmper irritation."

Jeg valgte solbeskyttelse til børn, da kravene for at kunne kalde solcremen for en børnesolcreme er skrappere end ved "voksen-solcremer". Denne er således uden parfume, modsat den der ikke er til børn.
Faktoren er stadig den samme.


After-sun repair lotion
"Fugtgivende pleje til normal og sensitiv hud efter ophold i solen. Uden parabener.

Egenskaber: Kompenserer for solens skadelige virkninger og får den solbrune farve til at holde længere. Et højt indhold af Avène termal-kildevand virker beroligende og dæmper irritation. Indeholder antioxidanter, der beskytter mod de frie radikaler. Let og behagelig konsistens, der er nem at fordele og absorberes hurtigt, så huden virker blød og glat.

Det var dette produkt, jeg fik med.

Den ubehagelige del af købet


Vær fornuftige og brug solcreme 8-)

torsdag den 16. juni 2011

Bløde fusser

Ja, jeg ved godt alle produkterne er fra Matas, men man har vel levet på et SU-budget...

Jeg har et arsenal af fodprodukter - inklusive en ikke vist Peppermint Cooling Foot Lotion fra The Body Shop, som jeg vil anmelde en anden gang.
Nu gælder det om at få fødderne bløde og pæne efter de har været gemt inde i sokker og støvler en lang vinter.



1. produkt

MATAS Fodbadeolie til tør/hård hud - Plejer og blødgør
Tilsæt 3 kapselfulde pr. 5 liter vand.
Indhold: 250 ml.
Matas Fodbadeolie plejer og blødgør hård hud. Virker opkvikkende og lindrende på trætte og ømme fødder. Den indeholder de plejende urteekstrakter kamille, rosmarin og arnica, som både virker stimulerende og beroligende på huden.

Man laver sig et fodbad og tilsætter denne olie - men hvor meget egentlig? Bag på flasken siger den 3 kapselfulde - men hvad er kapselfulde i denne her henseende? Man kan ikke tage låget af og der følger ikke en kapsel med til at dosere med. Så jeg tilsætter rigeligt - man kan vel aldrig få for bløde fødder, vel?

Olien er hvid og får fodbadets vand til at se helt mælkeagtig ud - det skummer ikke som sæbe, men det er jo selvfølgelig også olie :-)
Det virker rigtig dejligt for fødderne og jeg synes når man tager fødderne op af fodbadet er de dejlig varme og virker blødgjorte.


+'er; dufter neutralt, nemt at hælde i vandet, bløde og lækre fødder.
-'er; Lidt svært at vide præcist, hvor meget der skal bruges.


Denne fodbadeolie kan varmt anbefales! Meget lækker!





2. produkt

MATAS Fodbadesalt - uden parfume
Indhold; 400 gram
Matas Fodbadesalt indeholder bl.a. Perborat, som ilter vandet og er meget anbefalelsesværdigt til folk med varme og trætte fødder. Et varmt fodbad med fodbadesalt blødgør hård hud og ligtorne og virker opkvikkende på trætte og ømme fødder.
Brug 1-2 spsk. fodbadesalt i ca. 4 liter max. 40 grader varmt vand. Efter 10-15 minutters fodbad er den hårde hud blødgjort. Hård hud fjernes med en fodfil. Fødderne masseres ind i fodcreme eller fodbalsam. 

I stedet for at anvende fodbadeolien i vandet, kan man vælge at anvende fodbadesalt.
Doseringsvejledningen på bøtten er klar og let forståelig. Men når det så kommer til at få de små korn opløst i vandet er det straks værre.
Jeg synes ikke de opløses ordentligt medmindre man bruger ret varmt vand - og så vil jeg anbefale at vente lidt med at stikke fusserne i fodbadet, ellers av av.
Bortset fra det, synes jeg det er fint at have fødderne i vandet og når jeg ikke længere har lyst til at have mine fødder i fodbad og tørrer dem, er de bløde. Men jeg synes nu ikke fodbadesaltet er lige så godt som fodbadeolien; Fodbadeolien er bedre fordi den giver bløde fødder og samtidig giver fugt. Fodbadesaltet giver kun bløde fødder - så fødderne skriger lidt mere på fugtighedscreme bagefter.


+'er; Nemt at dosere, blødgør (men på en tør måde)
-'er; Lugter lidt af svømmehal (det lyder mærkeligt, I know), har svært ved at opløses i vandet, nødvendigt at fugte med creme efterfølgende.


Jeg synes bestemt ikke den er pengene værd!





3. produkt


MATAS Fod- og hælkur til tørre fødder og sprukne hæle
Blødgør og giver fugt
Indhold; 150 ml.
Matas Fod- og hælkur uden parfume giver intensiv pleje til dine tørre, sprukne og ru hæle og fodsåler. Kuren fjerner let hård hud på fødderne og efterlader dem bløde og glatte. Matas od- og hælkur uden parfume har et højt indhold af carbamid, som blødgør og fugter. Indholdet af E-vitamin B5 er også med til at mindske tør hud og øge hudens fugtighed.
Anvendelse: Til tørre fødder og sprukne hæle: 1-2 gange om ugen. Lad kuren tørre helt ind, da fødderne ellers kan blive glatte. Kan med fordel anvendes om aftenen, så kuren kan virke natten over. Vær opmærksom på, at kuren er meget drøj.
WAUW!!
Cremen i sig selv synes ikke at være til at juble over, men det er resultatet tilgengæld. Big time!
Selve cremen er meget tyk og cremet i konsistens, den dufter af næsten ingenting og er utrolig drøj i brug. Den tager laaang tid om at tørre ind, så du skal være opmærksom på, at man "døjer med" super glatte fødder i et stykke tid efter brug. Men jeg anvender den inden sengetid, mens jeg kan ligge på sengen og se tv og lade fødderne tørre af sig selv.
Når cremen så endelig er tørret ind, er resultatet super bløde fødder! Jeg døjer her i starten af sommeren altid med ømme og tørre fødder og synes det er møgirriterende når huden sprækker og man føler, at man har verdens grimmeste og mest utiltrækkende fødder.
Jeg bruger fod- og hælkuren næsten hver aften og jeg må sige det har gjort underværker. Hvis huden på mine fødder føles sprækket og jeg smører fødderne inden jeg går i seng, så er de helt fine næste morgen.


+'er; Drøj i brug (så jeg forudsiger jeg har bøtten i en evighed), super bløde fødder!!, dufter meget neutralt.
-'er; Husk kun at bruge lidt af gangen og gå ikke rundt i huset bagefter - du risikerer at glide/falde!!


Denne fod- og hælkur er så absolut anbefalelsesværdig!! Den er blevet helt uundværlig for mig!










4. produkt


MATAS Fodskrub - med vulkanske sten.
Fjerner hård hud
Indhold: 100 ml.
Matas Fodskrub med vulkanske sten har en kraftig slibeeffekt og fjerner let hård hud på fødder. Indeholder AHA-syrer der forlænger peelingens effekt, samt Shoreasmør, E-vitamin og Glycerin der holder huden blød. Fodskrub påføres den våde hud i et tyndt lag. Gnub herefter huden grundigt med gnidende bevægelser. Matas fodskrub anvendes ca. 2-3 gange om ugen enten i forbindelse med fodbad eller i brusebadet. Efter behandling anbefales fodsalve som virker plejende og blødgørende.

Denne fodskrub har en meget tyk konsistens og man kan tydeligt mærke de vulkanske sten.
Jeg synes fodskrubben skal bruges i starten af et bad eller fodbad, da den kan være ret hård mod huden.
Jeg synes faktisk også, at den kræver en handske eller svamp til at gnide med, da den også er noget hård for hænderne, som også får en ordentlig skrubbetur ved at skulle gnide fodskrubben ud på fødderne.
Jeg synes det er som om, at den næsten er så hård ved huden at det fremavler mere hård hud. Selvom jeg anvender creme til fødderne efter brug, synes jeg hurtigt det er som om, at mine fødder igen er hårde efter blot et par dage.


+'er: dufter neutralt
-'er: kræver handsker/svamp til at gnubbe ind med, er for hård mod fødderne - gør dem hurtigt hårde igen.


Der hersker ingen tvivl - denne fodskrub vil jeg ikke købe igen!






TESTVINDER
Mine to favoritter er helt klart fodbadeolien og fod- og hælkuren, som er perfekte til mine fødder for at få dem fine, bløde og sommer/sandalklare :-)
Hvis man for nemheds skyld kun vil nøjes med et enkelt produkt, vil jeg anbefale fod- og hælkuren, men jeg må sige, at jeg elsker altså indimellem at kunne tage et fodbad - og så er olien også rigtig lækker og god ved fødderne.

tirsdag den 7. juni 2011

Murad Skin Perfecting Primer





Efter at have hørt om, at man kunne få en gratis prøve på en primer fra Murad ved Helle Thorup i Aarhus, smuttede jeg derned og fik fat i mit eksemplar.
Jeg har prøvet den et par gange - inklusiv i dag - og jeg må sige, at jeg er overrasket over resultatet.





Til hverdag bruger jeg mineral foundation, som man først skal lægge efter man har brugt primeren.
Denne primer fra murad er farvet, så hvis man har virkelig pæn hud kan man muligvis bruge primeren uden efterfølgende at bruge foundation, men jeg foretrækker nu at bruge foundation også.

Primeren er drøj i brug og er nem at smøre ud. Den tørrer hurtigt ind og huden bliver blød og pænere at se på - og efter jeg har brugt foundation er huden endnu flottere end, hvis jeg ikke har brugt murads primer (pga. den er farvet).
Den første gang jeg havde primeren på var det virkelig varmt - så varmt, at jeg følte at min ansigt smeltede og alt min make up gled af. Jeg skyder dog ikke skylden på primeren - jeg tror min primer, mineral foundation og consealer var lige gode om at få mig til at se ud som en cirkusklovn. Så sol- og varmetesten kan jeg ikke lade den bestå.
Men hvis man ikke skal på stranden eller ud at stege i solen på en varm dag, synes jeg bestemt den er lækker at bruge. Primeren får huden til at se meget pænere ud og den hverken irriterer huden eller udtørrer den.




mandag den 6. juni 2011

Bløde læber

EAU THERMALE
Avène Cold Cream
Stick Lèvres
Lip Balm




Selv i foråret og her først på sommeren kan jeg nogle dage døje med tørre læber. Og når mine læber er tørre, kan jeg ikke lade være med at bide i dem - og så bliver det bare værre!
Efter at have hørt godt om det franske mærke Avène, tænkte jeg, at jeg ville prøve deres læbepomade.
Avéne læbepomade kan købes på apoteket til 64,50 kr.




Indtil videre har jeg været rigtig glad for læbepomaden. Den føles fløjlsblød og lækker på læberne, men man skal vide, at den efterlader læberne med lidt perlemorsfarve på sig.
Jeg synes ikke det er voldsomt, egentlig meget diskret, så derfor gør det ikke mig noget.
Man kan nok se på nærbillederne af læbepomaden, at den skinner en smule, men det synes jeg ikke, den gør når den kommer på.
I forhold til mange andre læbepomader som jeg har prøvet gennem tiden, synes jeg den holder rigtig fint.
Men fordi den er så behagelig at have på er det nogen gange svært ikke at tage mere på :-)
En anden god ting er, at den "smager" helt af ingenting.



På indersiden af stiftens etui står;

Restructures, soothes, softens and gives long lasting protection to lips that are cracked or damaged by climatic or medical irritations.


Eneste minus er dog, at læbepomadens etui efter kun at have ligget i min taske i et par dage revnede lidt i låget. Det er ikke revnet så meget, at låget ryger af når den ligger i tasken nu, så skaden er ikke så stor. Men det er da lidt irriterende.



Alt i alt synes jeg det er et godt køb til pengene, men husk dog på, at læbepomaden ikke indeholder solbeskyttelse, så den kan ikke erstatte en solstift/solcreme! :-)

mandag den 30. maj 2011

Krystaller under armene !!

Naturens egen deodorant DO2 består af krystaller tilsat vand - og vupti så er det en deodorant.
Jeg har længe bekymret mig over indholdet af aluminium-chlorid, parfume, alkohol, tilsætningsstoffer og konserveringsmidler som deodoranter i dag i almindelighed er fyldt med. Jeg synes det er skræmmende at min gamle Rexona deo indeholder det kræftfremkaldende stof aluminium chlorid, især fordi man gladeligt bruger deodorant dagligt - nogle gange mere en én gang om dagen! Øv, så jeg besluttede mig for, at jeg ikke gad have de bekymringer længere - at jeg ville passe bedre på mig selv, lige i den henseende.


Sådan ser DO2 DeoCrystal Spray'en ud.


Matas har i denne uge DO2 deodoranten på tilbud til 59,95,-, hvilket jeg synes er en acceptabel pris i og med flasken kan genfyldes ca. 10 gange. Man fylder selv flasken med rent, koldt vand og flasken kan endda - hvis man ønsker det - tilsættes ens egen parfume, så den får duft (den dufter nemlig af slet ingenting).
Indtil videre har jeg brugt den i et par dage og jeg har intet bemærket af dårlig lugt eller irritation. Så so far er det ren win win - både for mig og naturen :-)

Natures own deodorant - the DO2 - the content is crystals added with water and voila! It's a deodorant!
It's very easy - you buy the small bottle containing crystals and you pour cold water in the bottle yourself, shake it afterwards and it's ready to be used. So far I'm very satisfied, I have experienced no problems with being smelly nor have I had any skin irritation so.., - all in all a win win situation both for me as well as the environment.



På bagsiden af emballagen ses det, at der er tale om et naturprodukt, som kan bruges til andet end bare deodorant.

Deklarationen
NB Lang holdbarhed - 32 Måneder!!


Man kan se krystallerne i flasken
Here you can see the crystals inside of the bottle