Viser opslag med etiketten Indretning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Indretning. Vis alle opslag

søndag den 15. juli 2012

Pallet coffee table

Jeg var så heldig at kunne få fat i et par paller og efter inspiration fra min søster og Shelterness så var der ingen tvivl. Vi skulle have et sofabord lavet af paller!

Så gik den hårde (for australieren) arbejdsproces i gang. Der skulle grundrenses, sandslibes og ombygges før der kunne males. Men til sidst lykkedes det at blive færdig. Sådan næsten da. For vores sofabord skal også have en glasbordplade på - den er bestilt hos XL og er eftersigende på vej. 7-14 dage går der, men kunne bare ikke vente med at vise bordet frem. Jeg skal nok vise det fuldstændigt endelige resultat frem også. 

Australieren i gang med at skille pallerne ad og ombygge dem

Så blev de også slebet med sandpapir

Så blev pallerne sat sammen og fik en omgang malergrundrens

Så kom der hvid spraymaling på - det hjalp!

Det færdige resultat!
Hvis man har mulighed for at skaffe sig en eller to paller, så synes jeg bestemt det er et fedt og anderledes sofabord. Selvom vi stadig mangler glaspladen, så er jeg allerede glad for bordet! :-)

lørdag den 14. juli 2012

Ny sofa fra Idémøbler



Sådan ser modellen ud, som vi faldt for i Idémøbler. Bortset fra nakkestøtterne - dem var vi ikke vilde med. Og prisen heller ikke. Og faktisk heller ikke størrelsen. Men alle de andre sofaer duede bare ikke.
Så var det jeg endelig fik kontakt til en af de ansatte og fik hørt ham om mulighederne for os - om de havde sofaen mindre, billigere og uden nakkestøtter.
Svaret var, at nakkestøtterne kunne tages af, sofaen kunne vi designe stort set som vi ville og at prisen ville blive mindre, hvis vi ville have en mindre model. Yes!! Jeg blev bare så super glad og fik overtalt Australieren til at vi skulle købe netop denne sofa, som de også havde på lager så vi kunne få den leveret blot et par dage efter bestilling.
Og nu står den i vores stue :-)




Jeg er virkelig glad for sofaen, især chaiselong'en, som jeg ligger på hver dag når jeg kommer hjem fra arbejde.
Lyskæden er forresten fra Notre Dame ved Vor Frue Kirke i København.

lørdag den 7. juli 2012

Country Living

Jeg fandt to ret fine hjemmesider - fine, hvis man er til den franske landstil og country living-stilen. Møllegården og Vintagekompagniet. Jeg havde sådan lyst til at bruge alle mine sparepenge og flere til, men i denne omgang nøjes jeg med at lave et sødt lille indlæg om, hvad man bl.a. kunne købe derinde.

1) Tallerken 99,-   2) Kop 70,-   3) Lysestage 1099,-    4) Lysekrone 5499,-  

5) Lysestage 133,60,-   6) Tallerkenrække 999,-


Forklæde 149,25,-   Krukke 157,-   Køkkenvægt 297,-   Lavenskåle 199,-   Kop 59,-   Lille bordskåner 30,-  

Knagerække 247,-   Sugerør 29,-   Kageopsats 49,-


Bestikholder 279,-   Vinglas 38,-   Vandflaske 139,-   Fransk vægopsats 329,-   Vaskepulverkrukker 199,-


Nogle af ønskerne er også kommet på ønskelisten - jeg skal holde en fest med min kæreste her til August og jeg fik lov til at få nogle ønsker på listen også, så det skyndte jeg mig at sige ja tak til ;-)

Her regner det i dag, så lørdagen byder tilsyneladende på indendørs hygge med tøjvask, rengøring og oprydning. Men det kan vel også have sin charme, eller... :-)

Hav en dejlig lørdag

torsdag den 28. juni 2012

Magnolia wallsticker fra Ikea

Sådan ser min nye wallsticker fra IKEA ud - dette billede er lånt fra deres hjemmeside. Du kan se nærmere info her. Og så er prisen kun 79 kr.

De bileder jeg selv har taget efter jeg fik sat wallstickeren op i går aftes er ikke helt så glamourøse, men du skal selvfølgelig ikke snydes for at se dem alligevel.




Så kom den op at hænge i vores lille byhus - dejligt at væggene ikke er så bare. Den er noget større end jeg havde regnet med, men jeg synes stadig den er fin. Senere kommer kæresten hjem efter at have været væk et par dage - jeg er spændt på, hvad han siger til den nye vægpynt.
Mht. det at sætte den op, så var det ikke særligt svært, men jeg synes alligevel det tog noget tid fordi jeg gerne ville have den til at hænge lige og det færdige resultat skulle jo gerne ligne helt nøjagtigt det billede på indpakningen.

Men hvorom alting er, så kan jeg kun anbefale wallstickers - det er en billig og nem og letudskiftelig løsning til at pifte væggene lidt op :-)

torsdag den 7. juni 2012

Nyeste indkøb fra Søstrene Grene

Jeg "kom til" at gå i Søstrene Grene... og er man først derinde er det stort set umuligt at komme ud derfra igen uden at købe noget. Det er lidt belastende. Men samtidig er det altså også ret hyggeligt at snuse rundt derinde en formiddag, hvor der ikke er mange mennesker så man kan tage alle indtryk til sig og bruge tid på at se deres udstillinger og varer. Man overser ofte mange fine ting når man i et menneskemylder bevæger sig rundt i forretningen i forsøget på at gøre et godt køb, men efter kort tid nærmest opgiver og bruger resten af sin tid på at lede efter udgangen.

Nå men I skal ikke snydes for, hvad jeg fik gjort af gode køb.

Langt om længe fik jeg købt de fine stempler, som Søstrene Grene i Spinderiet i Valby stadig havde nogle stykker tilbage af. De har jo været vildt populære i blogland og nu har jeg endelig fået nogle også!


Jeg har mange gode idéer for tiden - én af dem er, at jeg vil prøve at lave hjemmelavet marmelade. Og så skal man jo bruge fine, små glas - ellers kan man ikke lave marmelade. Det var i hvert fald, hvad jeg sagde til mig selv for at legitimere købet af disse 3 små patentglas. De kostede knap en tier stykket, så det er jo til at komme over.


Jeg glæder mig til at kunne vise resultaterne af mine anstrengelser - nu så meget desto mere grund til at lave hjemmelavet marmelade. Nu er det delt og jeg kan ikke tage det tilbage!


I Zoo forleden købte jeg nogle påfuglefjer - de er faktisk overraskende dekorative! Selv min søster, som mener jeg er småskør når det kommer til dyr og min kæreste, som nok egentlig mener det samme, synes begge de er rigtig fine. Way to go me! :D Men de er midlertidigt blevet sat i et par patentflasker, som jeg også fik købt i Søstrene Grene forleden. Flaskerne skal jeg nok få brugt - jeg har flere idéer, bare vent og se!


 Flaskerne koster 15 kr.


Jeg synes det er fascinerende, hvor flotte fjer påfugle(hanner) render rundt med. De må da virkelig få imponeret nogle hunner. Fjerene koster 10 kr. pr. stk. i København Zoo.




Hav en rigtig dejlig dag - og kryds fingre for snarlig sol og sommer! :-)

fredag den 3. februar 2012

Wallsticker fra Søstrene Grene

Jeg er flyttet fra Nordjylland til København og har fundet mig et møbleret værelse. 5 minutter fra hvor jeg bor har jeg en Søstrene Grene butik og der var jeg ovre for at shoppe forleden.

Wallsticker fra Søstrene Grene til kr. 20,-
Bonus info: Den er virkelig nem at sætte op
Så smut i Søstrene Grene hvis din væg trænger til at blive frisket op - let og billigt er det og der er flere wallstickers at vælge imellem!

torsdag den 28. juli 2011

Provencalsk stemning i Avignon


Disse fine billeder er fra en hyggelig lille butik jeg besøgte da jeg var i Avignon i ferien. Der er adskillige af sådanne butikker i Sydfrankrig - alle er lige hyggelige.
Og tingene er lige så dyre i Frankrig som de er i Danmark. Stort set.



Jeg fandt en lignende butik i Orange, hvor  jeg faldt i snak med den mandlige ejer af butikken. Han var rigtig rar og ville så gerne snakke engelsk, så han kunne blive bedre til det. Han fortalte også, at han indimellem fik besøg af naboens kat. Den var der tilfældigvis da vi kom forbi, så den fik vi også hilst på.

Ejeren var så hjælpsom, at jeg ikke synes jeg kunne være bekendt at gå derfra uden at købe noget. Så det blev til en fin sæbedispenser med fransk tekst printet på. Den kostede omkring 10 euro. Jeg har dog igennem længere tid været på udkig efter en fin sæbedispenser - bl.a. har jeg kigget på dem fra Lene Bjerre, men har syntes at de var for dyre - så det passede jo rigtig fint alligevel. Og så er der måske ikke så mange herhjemme, der har en magen til :-)



tirsdag den 5. juli 2011

Chocolate - Coffee - Men ....


Dette emajleskilt købte jeg også da jeg brugte penge i butikken La maison
Jeg synes det er et herligt budskab :-)
Nu har jeg hængt skiltet op på værelset og smiler hver gang jeg ser det

mandag den 4. juli 2011

La Maison - Franske dåser


La Maison er en forholdvis ny butik i Aarhus. Den ligger i latinerkvarteret, ikke langt fra min gamle kollegielejlighed (snøft, jeg savner allerede Aarhus).
Min søster havde set, at man på Downtown kunne købe et værdibevis til butikken. Man skulle betale 250 kr. og  kunne bruge 500 kr. i butikken. Det benyttede jeg mig af sammen med min søster og vi delte et værdikort og kunne således shoppe for 250 kr. hver :-)

Jeg købte bl.a. disse fantastiske dåser
Dåserne er trykt med originale franske prints. Så der, hvor de gamle franske originale dåser var rustne eller lignende, er de nye dåser det samme. Altså det er nye dåser, men med gamle originale tryk
Teksten betyder noget i stil med "Hønen, som lægger guldæg"og "æggene foretrækker det franske" - jeg er ikke sikker på  om den sidste sætning kunne have en anden betydning også.

Første dåse her er til kaffe - men jeg kunne nok godt finde på at bruge den til noget andet.

Som det også ses på teksten, er denne dåse til spaghetti

Man kan tydeligt se, at de originale dåser havde nogle år på bagen