Viser opslag med etiketten Bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bøger. Vis alle opslag

torsdag den 14. juni 2012

Macarons-drømme


Dette billede er lånt hos saxo.com og forestiller forsiden på en bog jeg overvejer at investere i. Jeg synes macarons er små fantastiske bidder af himlen og mange derude er enige. Jeg overvejer meget kraftigt at gå i træningslejr og begynde at øve mig. Det gode ved det hele er jo, at testresultaterne (forhåbentligt) kan blive spist løbende ;-)

Da jeg forleden var i Torvehallerne så jeg dette kit

Jeg så dog en anmeldelse her forleden, hvor en køber dog ikke var videre begejstret. Desuden har jeg fra andre bloggere set at man kan bruge en skabelon og lave ringe på en bageplade så alle macarons bliver lige store. Og derudover kan man købe de gode, kraftige sprøjteposer på nettet til 3 kr, pr. stk. Det er rigtigt nok, se bare her.

Jeg så i Torvehallerne, at der kunne man købe frysetørrede frugter


Billederne er genbrug fra i går, sorry. Men jeg synes nu de er fine alligevel. Jeg kan se, at nogle webshops har de frysetørrede bær, så det vil jeg måske benytte mig af og bestille nogle bageartikler og så videre med posten. Nemt :-)

Jeg fandt en anden blogger som har lagt en How to make macarons-opskrift ud på nettet - den kunne det være man skulle læse grundigt igennem. Jeg må sige jeg er ved at være hooked på idéen...

Nu må vi se om det bliver til mere end blot søde macarons-drømme. Sov godt :-)









fredag den 8. juni 2012

Camilla Plums havebog


Jeg har været så heldigt at få en lille gave fra min dejlige søster og min søde mor. Og det er Camilla Plums havebog. Godt nok har jeg ingen have, men jeg regner med snart at få en lille privat baggård og der kan man i hvert fald starte med at have krukker fyldt med sjove ting. Jeg har allerede fået en tomatplante af min mor, en myntestikling af min søster og købt nogle frø hos Tiger - det skal nok komme hen af vejen :-)

Tilbage til Camilla Plum. Hun har skrevet denne herlige bog - og jeg er i fuld gang med at læse om alle de planter og frø som jeg synes kunne være interessante at have selv. Og jeg må sige, at hun har ikke alt med, men til gengæld er hun ret grundig med hensyn til, hvad hun så har med.
Dette er indholdsfortegnelsen:

Der er også ret fine billeder indimellem, se bare her
Tallerkensmækkerfrø

Jordbærhindbær

Bønner

Hjemmebagte tomater

Sidste billede illustrerer Camillas hjemmebagte tomater - denne opskrift skal afprøves en dag! Det lyder rigtig lækkert og en opskrift man får glæde af løbende igennem vinteren når tomatsæson er ovre. Når den er afprøvet, skal jeg nok anmelde den også.

I det hele taget, synes jeg Camilla Plum er en god fortæller og jeg nyder at læse hendes morsomme kommentarer.Hun er en dygtig og fængende skribent.
Og så er forordene skrevet af Søren Ryge - enough said, right? ;-)

lørdag den 13. august 2011

Moderne Mamma

Da min søster fyldte år fik hun bl.a. denne skønne opskriftsbog i gave. Den er fyldt med italienske mødres opskrifter - inklusive desserter! Mmm det ser godt ud - der er i hvert fald flere retter jeg godt kunne tænke mig at smage...