mandag den 6. februar 2012

Pandestegte falafler med citronyoughurt

Kikærter fra Änglemark; kr. 20,-

I går aftes havde jeg besluttet mig for, at det skulle være første gang jeg prøvede at lave mad med kikærter. Jeg havde set en opskrift i bladet Isabelles (ja, jeg læser det blad og jeg elsker det! Det udkommer i øvrigt snart igen:)
En opskrift som jeg syntes så ret appetitvækkende ud - og det var den også. Så nu bliver den delt med jer derude :-)



Opskrift for 4 personer
200 gr. kikærter (sat i blød natten over)
1 løg
½ bundt bredbladet persille (elsker I det ikke også bare når opskrifter er præcise?!)
4 fed hvidløg
1 spsk. citronsaft
½ tsk. bagepulver
2 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. salt
2-3 spsk. olivenolie

Tilbehør:
2 dl youghurt naturel (jeg brugte græsk youghurt i stedet)
1 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
1 knivspids paprika
Salt
Fladbrød
1 citron, skåret i både
Ekstra persilleblade


  1. Sæt kikærterne i blød i en skål natten over (de udvider sig en del, så vælg skål med omhu). Næste dag starter du med at hakke løg, persille og hvidløg meget groft.
  2. Blend løg, persille og hvidløg godt sammen med citronsaft.
  3. Hæld vandet fra kikærterne og kom dem i blenderen sammen med bagepulver, spidskommen og salt. Blend til en fin ensartet puré. Smag til med salt og spidskommen.
  4. Kom falafelpuréen i en skål, og form små kugler på ca. 30 g. stykket af puréen. Pres dem på midten til små flade kager, der er ca. 2 cm. i diameter.
  5. Steg alle dine falafler i olivenolie i ca. 2 minutter på hver side, til de er gyldne og sprøde. 
  6. Lav citronyoughurten ved at røre youghurt sammen med olie, citronsaft og paprika. Smag til med salt.
  7. Skær fladbrød i kvarter, og anret falaflerne på en stor tallerken med fladbrød og citronbåde, drysset med persilleblade. Server med citronyoughurt.
  8. Tip: Falafler er også lækre i grønne salater eller som tilbehør til fisk og skaldyr. Falafler kan desuden fryses ned, så man kan lave en ekstra stor portion og fryse ned til næste gang.






Dressingen
Det færdige resultat

Falaflerne smagte rigtig skønt - kan anbefales!

lørdag den 4. februar 2012

Claus Meyers hvedeknopper

For nylig købte jeg denne opskriftsbog af Claus Meyer
Tilbud i Føtex: kr. 79,-
Opskrift 20 stk.:
2½ dl lunkent vand
2½ dl lunkent mælk
20 g gær
2 æg
15 g havsalt
50 g sukker
15 g stødt kardemomme
Ca. 1-1,2 kg hvedemel
50 g blødt smør

Fremgangsmåde:
Hæld vand og mælk i en skål og rør gæren ud heri. Rør æg, havsalt og sukker i væsken og tilsæt så kardemomme og hvedemel.
Ælt dejen sammen - enten i skålen med en flad grydeske eller i røremaskinen i et par minutter. Ælt så smørret ind i dejen, til den slipper kanterne på skålen, det tager ca. 5-6 minutter. Lad dejen hæve tildækket 2 timer i skålen på et lunt sted.

Vend dejen ud på et melet bord, og tril den ud til en lang pølse. Del den i 20 stykker, og form dem til boller. Sæt bollerne på en bradepande med bagepapir, så de står tæt uden at røre hinanden, og lad dem hæve lunt i 2-3 timer, til de har dobbelt størrelse og er hævet sammen.

Bag hvedeknopperne ved 220 grader i ca. 12-15 minutter. Vend de færdigbagte knopper ud af bradepanden, og lad dem køle af på en bagerist.

Claus Meyers tips: Skær hvedeknopperne over ved servering, og rist dem sprøde i ovnen i 6-8 minutter ved 200 grader. Spis hvedeknopperne nyristede med koldt smør eller kanelsmør til.



Så fine kom mine hvedeknopper til at se ud


Når man bage disse hvedeknopper fyldes hele hjemmet med en skøn duft af kardemomme. Det duftede simpelthen så godt!
Jeg synes hvedeknopperne smagte/smager rigtig godt, men til 1 person er det mange at bage, medmindre man har en fryser så man kan fryse nogle ned og gemme.

Mit eget tip: Hvedeknopperne skal i følge opskriften hæve i først 2 timer og derefter efterhæve i 2-3 timer og det synes jeg simpelthen er meget længe at gå og vente på nybagte hvedeknopper. Så jeg gør ofte det når jeg bager, at jeg lader dejen efterhæve i ovnen på 50 grader tildækket af et viskestykke. Så går det hele en del hurtigere :-)



I alt blev det 20 stk.'s - så er der også lidt til fryseren

fredag den 3. februar 2012

Wallsticker fra Søstrene Grene

Jeg er flyttet fra Nordjylland til København og har fundet mig et møbleret værelse. 5 minutter fra hvor jeg bor har jeg en Søstrene Grene butik og der var jeg ovre for at shoppe forleden.

Wallsticker fra Søstrene Grene til kr. 20,-
Bonus info: Den er virkelig nem at sætte op
Så smut i Søstrene Grene hvis din væg trænger til at blive frisket op - let og billigt er det og der er flere wallstickers at vælge imellem!