torsdag den 24. maj 2012

Jeg har radisser i min køkkenhave!!

Jeg ved godt, at det ikke er de æstetisk kønneste radisser man kan tænke sig, men det ER radisser!!

Efter at have forspiret radisserne indenfor i min vindueskarm (bare for hyggens skyld) så blev de efter et par ugers tid sat ned i fælleshaven som hører til bygningen jeg bor i.

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men jeg må alligevel tilstå at jeg er enormt overrasket. Jeg har læst et sted, at radisser skal have meget vand - hvis ikke de får det, risikerer man de bliver bitre i smagen. Det er de desværre blevet lidt, men så'n er det.


Jeg fik også plantet solsikkeplanterne ud:
Jeg satte planterne op ad muren, hvor der er rigtig meget sol fra middag af. Der står de næsten i læ og jeg tænkte at det ville være det bedste sted i haven. 

Planterne vokser langsomt, men jeg tror de fik lidt et kuldechok da jeg ikke gjorde noget for at tilvænne planterne til udelivet. De kom direkte ud i jorden.
Men de står til gengæld stadig fint.

Til sådan en omgang beplantning og såning må man have sig et rigtigt gartnersæt - og det fik jeg i JYSK til kr. 29.95,- Det er jo et kup!





Hav en dejlig solskinsdag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for dit besøg på min blog - læg gerne en kommentar, det bliver jeg så glad for :-)