Indtil i dag har planten haft en lillebitte potte, men jeg vurderede henover de sidste dage og traf i dag beslutning om, at der var brug for akut mere plads, så jeg smed en gammel (og allerede-erklæret-død) orkide ud, så den lille plante kunne få et større "hus".
Nu er det vel bare at vente...
Billeder af min tomatplante - før og efter
Så blev tomatplanten omplantet og fik mere plads og ny, frisk jord oveni det gamle. Nu håber jeg den kan blive ved med at vokse og snart give mig tomater! |
Lille bonusinfo - tomatplanter skulle eftersigende skræmme fluer væk - det er noget med, at de ikke kan lide den lugt som tomatplanter har. Om det passer skal jeg ikke kunne sige, men vi har endnu ikke haft fluer i køkkenet medens jeg har boet her.
Min søde lillesøster har også været i gavehumør og foræret mig en myntestikling. På blot nogle få dage gik den fra at være en lillebitte plante til at vokse flere centimeter og danne nye stilke med fine blade på.
Og det dejlige er, at det er en rigtig sød mynte, som dufter nøjagtigt som Spearmint tyggegummi. Den får jeg helt sikkert glæde af i den kommende tid.
Hav en dejlig dag :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for dit besøg på min blog - læg gerne en kommentar, det bliver jeg så glad for :-)