lørdag den 30. juni 2012

Det nye medlem af familien - Weber Gold


Jeg skal oprigtig undskylde for ukrudtet som ses i baggrunden, men sådan er det vel at bo i hus - selvom der ikke engang er en have til. Blot en lille, flisebelagt gårdhave.
Men tilbage til det nye familiemedlem - Weber Gold. Næsten nyindkøbt fra Imerco hvor den var på tilbud og jeg havde tilgodebevis til. Jeg synes denne blå er super frisk i farven og skiller sig lidt ud fra alle de sorte Webergrill man ser så tit (selvom jeg ikke har noget imod de sorte - meget klassiske). Den kunne også fås i sort og limegrøn, men som sagt så ville jeg prøve noget anderledes og jeg hader limegrøn. Så valget var ikke så svært :-)




Vi indviede grillen her til aften med pølser fra Slagteren ved Kultorvet i København, herunder "Australske" og "Italienske" pølser. De var super gode, lækkert kød fyldt med friske urter. At spise ketchup til dem var faktisk synd og smagte faktisk ikke engang særlig godt - pølserne havde masser af smag i sig selv. De kan anbefales!



Lidt dessert kan det også blive til her til aften - det er jo weekend. Mon der skal varmes lidt chokolade og hygges med fondue? Det tror jeg :-)

Hav en dejlig aften

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for dit besøg på min blog - læg gerne en kommentar, det bliver jeg så glad for :-)