Dette - tror jeg - må være den sidste af mine hængepartier. Jeg har for nylig anmeldt Nuxe Cleansing Water, hvor jeg gav udtryk for, at det efter min mening var et udmærket produkt, men at jeg nu alligevel ikke helt var oppe at køre over det.
Det er jeg til gengæld når det kommer til dette produkt
Denne rens fra Bioderma - du kan læse mere om den her - er intet mindre end vidunderlig og fantastisk!
Jeg er begejstret og glæder mig næsten (men også kun næsten) til at bruge den hver aften inden jeg går i seng.
Ansigtsrensen dufter af absolut ingenting. Når man anvender den i ansigtet føles det umiddelbart som vand - det føles lige så rent og friskt, men den udtørrer bare ikke huden, som vand gør.
Denne ansigtsrens efterlader huden så fin og blød, at man efter min mening ikke behøver anvende fugtighedscreme bagefter - så det gør jeg ikke - og det synes jeg er rigtig rart og tidsbesparende.
Jeg bruger ikke selv vandfast mascara, så følgende udsagn har jeg ikke testet, men jeg har fået at vide, at den dog ikke fjerner vandfast mascara lige så godt.
Den fjerner dog fint makeup (mineralfoundation og consealer) og almindelig mascara. Et andet plus er, at når jeg kigger på vatrondellen efter at have fjernet øjenmakeup, er der ikke et eneste øjenvippehår.
Desværre kan produktet ikke købes herhjemme i Danmark, så man må til udlandet for at erhverve sig et sådant pragteksemplar.
Jeg vil gerne til Frankrig igen - og så skal jeg bestemt have nogle stykker med mig hjem til Danmark.
Heldigvis er flasken på 500 ml. så mon ikke den holder lidt tid :-)
Afslutningsvist vil jeg opsummere, at der er tale om et fantastisk produkt, som fjerner ikke-vandfast mascara rigtig fint uden at ens øjenvippehår gnides af.
Den føles meget let og efterlader huden blød og strålende.
Ansigtsrensen er desuden sæbefri.
Stor flaske, så man har til lang tid.
Eneste minus - den fås ikke i Danmark.
Den kan købes hos Hudlæge Ulla Søderberg Århus.
SvarSletSe www.cutis.dk
Dejligt at høre, jeg er nemlig snart ved at løbe tør. Mange tak :-)
SvarSletDu kan også få den hos www.apo-rot.de :)
SvarSletJeg er også vældig begejstret for den, men min tørre hud vil nu meget gerne have tilført en mild skintonic og masser af fugtighedscreme bagefter - ellers krakellerer jeg fuldstændig