mandag den 6. juni 2011

Bløde læber

EAU THERMALE
Avène Cold Cream
Stick Lèvres
Lip Balm




Selv i foråret og her først på sommeren kan jeg nogle dage døje med tørre læber. Og når mine læber er tørre, kan jeg ikke lade være med at bide i dem - og så bliver det bare værre!
Efter at have hørt godt om det franske mærke Avène, tænkte jeg, at jeg ville prøve deres læbepomade.
Avéne læbepomade kan købes på apoteket til 64,50 kr.




Indtil videre har jeg været rigtig glad for læbepomaden. Den føles fløjlsblød og lækker på læberne, men man skal vide, at den efterlader læberne med lidt perlemorsfarve på sig.
Jeg synes ikke det er voldsomt, egentlig meget diskret, så derfor gør det ikke mig noget.
Man kan nok se på nærbillederne af læbepomaden, at den skinner en smule, men det synes jeg ikke, den gør når den kommer på.
I forhold til mange andre læbepomader som jeg har prøvet gennem tiden, synes jeg den holder rigtig fint.
Men fordi den er så behagelig at have på er det nogen gange svært ikke at tage mere på :-)
En anden god ting er, at den "smager" helt af ingenting.



På indersiden af stiftens etui står;

Restructures, soothes, softens and gives long lasting protection to lips that are cracked or damaged by climatic or medical irritations.


Eneste minus er dog, at læbepomadens etui efter kun at have ligget i min taske i et par dage revnede lidt i låget. Det er ikke revnet så meget, at låget ryger af når den ligger i tasken nu, så skaden er ikke så stor. Men det er da lidt irriterende.



Alt i alt synes jeg det er et godt køb til pengene, men husk dog på, at læbepomaden ikke indeholder solbeskyttelse, så den kan ikke erstatte en solstift/solcreme! :-)

2 kommentarer:

  1. Jeg har den også og mit låg er revnet på præcis samme måde!!!! :)

    xoxo
    /helenalindvig.com <3

    SvarSlet
  2. Rart at vide det ikke nødvendigvis er fordi jeg ikke behandler mine ting ordentligt. Tak :-)

    xoxo fra Mette

    SvarSlet

Tak for dit besøg på min blog - læg gerne en kommentar, det bliver jeg så glad for :-)