Butikken i Orange, hvor min mor, søster og jeg ofte slog et smut forbi på vores shoppeture. |
Ja, de er billigere i Frankrig end i Danmark - produkterne fra Yves Rocher. De kan heller ikke fås i almindelige butikker (så vidt jeg ved), med de kan købes over nettet - se her.
Jeg kom hjem med disse produkter
Fugtgivende bodylotion
Denne fugtighedslotion er rigtig lækker synes jeg. Den tørrer hurtigt ind, det er ikke en fed creme og så dufter den dejligt. En mild, sød og frisk duft.
Fugtighedscremen til normal og tør hud, gør huden rigtig blød.
Kan bestemt anbefales - og så koster den kun kr. 44,50 i webshoppen.
Hair & Body wash
Denne shower gel koster i webshoppen kun kr. 19.95,-
Duften er frisk og god.
Det var min mor, som købte den - så jeg har ikke prøvet den. Men jeg tror bestemt, den er pengene værd.
Læbepomade med mandelolie
Her må jeg sige, at jeg er imponeret. Denne læbepomade som jeg gav 1 euro for - og som kan købes på Yves Rocher's hjemmeside for blot kr. 16,00,- - er langt bedre end mange andre (og dyrere!!) læbepomader, jeg har prøvet gennem tiden.
Den dufter meget neutralt, efterlader ingen farve på læberne, holder i lang tid og gør læberne rigtig bløde.
Absolut pengene værd - den kan jeg kun anbefale.
Shampoo med ekstrakt af morgenfrue
Denne shampoo fra Yves Rocher til normalt hår kan købes på hjemmesiden for kr. 34,50,-.
Shampoo'en dufter af blomst - lidt "tungere" i duften end de foregående produkter, men den dufter stadig godt. Jeg har ikke prøvet den, da det var min mor som købte den, men jeg kunne godt tænke mig at prøve den :-)
På Yves Rocher's hjemmeside står der det her om produktet:
Et blødt og glansfuldt hår. Denne shampoo giver et rigtig blødt og skinnende hår, som dufter friskt af blomster. Ingredienser med vegetabilsk oprindelse: Ekstrakt af økologisk dyrket morgenfrue, traditionelt anvendt for sine blødgørende egenskaber. Parabenefri, biologisk nedbrydelig formel.
Alt i alt - jeg synes rigtig godt om produkterne. Jeg vil ikke 'trash-talke' nogen, men jeg synes afgjort de er bedre end produkterne fra Body Shop, som de fleste herhjemme jo kender. Og så er de endda billigere.
Jeg er medlem hos Yves Rocher, og er også rigtig glad for deres produkter, og vil varmt anbefale også. Jeg køber rigtig meget hos dem, blandt andet shampoo og ansigtscreme og make-up i øvrigt.
SvarSletJeg vidste ikke man kunne være medlem - sikke en god idé! Og fint, hvis du kan sige god for deres shampoo'er også - dem kunne jeg nemlig godt tænke mig at prøve :-)
SvarSlet