onsdag den 27. juli 2011

Grillede majskolber og andre lækkerier

Sådan en lækker grill ejer min mor - du kan også se den her.

Ligesom i aften, var vejret i går aftes fantastisk til at grille i. Noget af det bedste man kan komme på grillen, er efter min mening, majskolber.
Det er ikke svært at lave og smager skønt.

Jeg var så heldig, at den Rema, jeg handlede i, havde tilbud på majskolber - kr. 2,- pr. stk.



Skræl majsene, men gør det sådan, at bladene fortsat sidder fast på selve kolben.


Gnid lidt smør rundt på hele majskolben og drys bagefter med salt.



Pak derefter majsen ind igen - et blad af gangen - i modsat rækkefølge af, hvordan du "skrællede" den tidligere.

Bind derefter snor omkring den lukkede majs, så det holder fast på bladene og holder på saften. 
Husk på ikke at bruge en snor, som indeholder giftstoffer - så er det vist ikke så sundt at putte det grillen.



Majskolberne fik i går 30 minutter på grillen og det passede helt perfekt. 
Husk, at de skal vendes indimellem, så majsene bliver tilberedt lige meget over det hele.



Menuen stod på spareribs (Tulip's er meget bedre end dem fra Jensen's!! Så er det sagt!), grillede majskolber, hjemmelavet tzatziki, hvidløgsflüte og gulerods- og agurkestave.

Det blev nydt på terrassen i aftensolen - med en "skøn" 70'er-agtig, gul dug på bordet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for dit besøg på min blog - læg gerne en kommentar, det bliver jeg så glad for :-)