mandag den 25. juli 2011

Musée de la Lavande - Turen går til Provence (Lavendelmuseet)


Rigtigt gættet - det er selve museet :-)

Udsigten ud over marker og bjerge - og som sædvanlig bliver billedet aldrig lige så smukt som at se det med egne øjne

Sommerferien i Provence inkluderede bl.a. en guidet rundtur på et lavendelmuseum. Normalt er jeg ikke så begejstret for museer, men dette her var faktisk meget interessant.
Vi startede med at se, hvordan man høstede lavendlerne, hvor mange kilo der blev høstet og hvor meget væde det gav til at kunne producere andre produkter, f.x. lavendelolie.
Selve det monstrum, hvor processen med at omdanne blomster til lavendelekstrakt finder sted

Turen til Musee de la Lavande kan sagtens anbefales, hvis man er på de kanter og kunne tænke sig at høre og lære mere om lavendelproduktion og blomstens mange gode egenskaber.
Vi fik at vide, at kunne man ikke sove, skulle man hælde en dråbe eller to af æterisk lavendelolie på sin hovedpude, så ville man sove bedre og roligere.
Havde man fået myggestik, havde man brændt sig eller fået en hudafskrabning, ville lavendelolie kunne lindre på grund af dens helende egenskaber - ligesom man siger om Aloe Vera.
Jeg havde fået et par myggestik og syntes faktisk det hjalp lidt - men dog ikke nær så meget som de indkøbte franske antihistaminer i pilleform, gjorde :-)

Rundvisningen blev også kun bedre af, at der afslutningsvist var mulighed for at ose/shoppe lidt i museets tilknyttede butik, hvor de solgte alle mulige lavendelprodukter.

Billeder fra lavendelbutikken






Små poser med lavendler i
- meningen er, at de kan lægges i fx et tøjskab, hvor de kan holde tøjet velduftende og møl væk :-)




Jeg gik da heller ikke tomhændet hjem :-)

De indkøbte lavendelprodukter
Håndcreme, 10 euro
Købte bl.a. en håndcreme og ADVARSEL; Den lugter/dufter MEGET af lavendel ! Jeg kan godt lide lavendelduften, så jeg har ikke et problem med det, men duften er meget koncentreret.
Cremen er dog meget drøj i brug, så man behøver ikke bruge ret meget af gangen.
Desuden tørrer den rigtig hurtigt ind og efterlader hænderne fløjsbløde og slet ikke fedtede.
Så de 10 euro er givet godt ud - og fortryder helt, at jeg ikke købte et par stykker mere...



Lavendelolie, 2 stk.'s i en æske - 12 euro
Jeg købte også disse olier - lidt i håbet om, at jeg kunne kurere kløen fra myggestikkene. Det kunne det desværre ikke ligeså godt som museets guide havde lovet, tsk tsk.
Jeg ved heller ikke hvor meget jeg vil komme til at bruge de her olier, - de dufter også intenst af lavendel, men på en anden måde end håndcremen - denne her er ikke lige så frisk i duften.
Den giver dog ret blød hud, så om ikke andet kan jeg da bruge den som var det en fugtighedscreme - eller evt. myggeskræmmer :-)

Det var alt om lavendler for denne gang! :-)

2 kommentarer:

  1. Även vi Svenskar älskar Provance Vilken bra god blobb.

    SvarSlet

Tak for dit besøg på min blog - læg gerne en kommentar, det bliver jeg så glad for :-)