torsdag den 4. august 2011

Ærteblomsterne fra Isabellas blomstrer

Jeg kan godt forstå de hedder ærteblomster - det grønne af planten ligner rigtig meget en almindelig ærteplante

Så blomstrer mine ærteblomster!!

I foråret kunne man med et af bladene fra Isabellas få en lille papirspose, hvor der var frø til ærteblomster. De skulle være i de lyserøde og lilla nuancer. Jeg anede ikke, hvordan ærteblomster så ud og havde på daværende tidspunkt heller ingen have, eftersom jeg boede i en kollegielejlighed i Arhus C.
Men bladet blev nu købt alligevel og engang jeg var hjemme hos min mor, såede jeg frøene i små krukker, som blev stillet ud under halvtag med en plasticpose over for at passe så meget på dem som muligt.

Frøene begyndte at spire og da de var omkring 10 cm høje, skulle man begynde at nippe dem, så de kunne blive stærkere i stænglen (eller noget), så det gjorde jeg med dem alle sammen.

Senere fik jeg hjælp af min søster til at plante spirerne ud i haven -og jeg troede ærlig talt at de ville gå ud, men de kom! Og nu blomstrer de rigtig fint!

Her i løbet af sommeren kan jeg så indimellem tage blomster ind til vaser, men når vi kommer hen på sensommeren/først på efteråret, vil jeg lade nogle blomsterhoveder sidde, så de kan danne frø. Hvis de får lov til at danne frø, kan vi bruge dem til at plante til næste forår, så kan der komme ærteblomster igen næste sommer :-)





På billedet har der lige sneget sig en endnu ikke udsprunget Gladiolus ind.

Jeg fik samlet ind til en lille buket. Og fandt også en dahlia i haven - men den kom i en anden vase, da orange, hvid og lyserød ikke gik så godt sammen


Jeg fandt til gengæld en anden lyserød dahlia, som kunne komme i buketten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for dit besøg på min blog - læg gerne en kommentar, det bliver jeg så glad for :-)