Tilmed har jeg fået en gårdhave - flisebelagt og lille - men meget bedre end ingenting. Gårdhaven er mit domæne og det er mig, som har stået for at gøre det hyggeligt derude. Det ville jeg bl.a. gøre med nogle krukker, blomster og krydderurter.
Men fine krukker kan være meget dyre og da en flytning er dyr og pengene ikke hænger på træerne - fortæller jeg dig nu, hvad jeg gjorde for at kunne gøre min gårdhave lidt grønnere og hyggeligere.
Hos såvel XL Byg og Jem & Fix fandt jeg nogle af de billige murerspande, sorte og kedelige, men ret billige. En 12 liters spand i Jem & Fix for kr. 6,95,-. Så kan alle være med.
Maling havde de også - nogle på tilbud til blot kr. 25,-, men jeg købte nu mine spraymalingdåser i Røverkøb for kr. 29,95,- for noget tid siden.
Hvorom alting er, så fik spandene en omgang maling.
Kæresten mente, at de i ensfarvede ville blive for kedelige - og selvom jeg normalt er meget klassisk og kedelig og ikke bryder mig om kitshede eller spraglede ting, så gik jeg alligevel med til at de skulle piftes lidt op.
Jeg fandt nogle tegnede blomster - jeg google'de "flower stencil" og frem kom en masse fine blomster jeg kunne tegne efter på pergament, tegne over på papir og klippe ud som skabelon bagefter.
Jeg synes faktisk resultatet blev helt fint - man skal selvfølgelig huske på at planterne er lidt mere udsatte for temparatur og kold vind i en tynd spand set i forhold til en kraftigere krukke. Men for de få sommerblomster og krydderurter jeg har, så er jeg sikker på det nok skal gå :-)
Mine to tomatplanter - den ene en 'Tiny Tim' og den anden ukendt, men skulle eftersigende være en gul en af slagsen |
Sommerfuglene er købt i Københavns Zoo til en mindre formue |
Rosmarin og Citrontimian købt i Jem & Fix, tilbud til kr. 14,50 pr. stk. samt en fin lille mynte, som jeg fik som stikling af min skønne lillesøster |
HUSK at bore huller i bunden af spanden, så vandet kan sive ud og planten hverken drukner eller rådner. Jeg brugte også leca-kugler (købt i SuperBest) for at gøre det så godt som muligt for mine små planter :-)
Det var da et smart lille fif! Har du boret hul i bunden af spandene? For ellers kan rødderne vist rådne har jeg læst mig frem til. :) Det er sjovt, at din citrontimian ser helt anderledes ud end min citrontimian, men der er formentlig flere sorter :)
SvarSletSuper fin DIY Mette, kan især godt lide den lilla spand :)
SvarSletMå da vist hellere igang med lidt, er sikker på de vil pynte i min gårdsplads, eller på terrassen for den sags skyld :)
Loquaciouslily: Ja det har jeg gjort, 3 huller i bunden af spandene plus jeg har fyldt leca-kugler i hver eneste "krukke", så jeg synes jeg har gjort hvad jeg kunne for at gøre det bedst muligt :-)
SvarSletDiana: Mange tak - det er jeg da glad for at høre :-) Og det er jo super nemt at have med at gøre.
Ja, så kan det jo ikke gå galt! :-) Jeg har også lige fået plantet mine tomatplanter i nye krukker, også med leca kugler i bunden :-)
SletSå må vi se, hvornår vi kan høste tomater :-)
Slet