tirsdag den 24. juli 2012

Sol, strand, skov og gensyn med min cykel


Efter at have været uden cykel siden jeg flyttede til Rønne, har jeg endelig fået min cykel igen - hurra! Jeg skulle transportere min cykel fra Valby til Rønne og fandt et lille firma som specialiserer sig i transport af cykler til og fra Bornholm. Jeg kan dog ikke sige, at jeg har været ovenud tilfreds med det hele.

Det fungerer ved, at man betaler på nettet, 100 kr. for en enkelt cykelbillet og efterfølgende stiller sin cykel i et specielt stativ inden et bestemt klokkeslet, hvorefter cyklen bliver afhentet og afleveret i Rønne eller Allinge. Da jeg skulle hente min cykel var der bare det problem, at den ikke var der. Jeg måtte ringe til manden i firmaet og høre, hvor søren min cykel var blevet af. Svaret var, at den muligvis stadig var i København, men at den formentlig ville komme med næste gang han skulle tage turen, altså dagen efter. Men jeg vidste jo ikke om cyklen var glemt, stjålet fra stativet eller, hvad der kunne være sket. Jeg måtte bare væbne mig med tålmodighed. Næste aften kl. 18 tikkede der en sms ind, at min cykel var med og ankommet til Rønne. Yes!

Dét skulle fejres med en laaang cykeltur, hvor jeg bl.a. tog Australieren med rundt omkring Rønne og vi var også en tur ved stranden for at bade. Lækkert endelig med et strejf sommer og en lune aften.

Vi kørte langs kysten og fik set meget skov. Og pludselig også et enkelt dådyr. Billedet er ikke så godt, men man kan i det mindste se hvad det er. Dét brugte jeg min eftermiddag på efter en kort dag på arbejde.

Ja vi var ikke de eneste på stranden - en rigtig dejlig strand, hvis du spø'r mig. Ingen sten (bortset fra et par kæmpestore klippelignende nogen) og stort set ingen tang og ej heller hverken vand- eller brandmænd, winner!!
Man sakker lidt bagud når der skal tages billeder, men jeg fik indhentet ham igen :)

Selvom min cykel er ÆLDgammel, så fortjener den alligevel at komme lidt med her på bloggen. Den har gjort det virkelig godt. Ikke bare for mig men også for dens tidligere ejer, som cyklede rundt på den i Aarhus' gader da hun var ung. Det er mere end 30 år siden - ja, den holder sig godt!

Stort set umulig at se på dette billede, men den er der! Pludselig da jeg med høj fart drønede ud fra skoven og ud i en lysning kiggede bambi ligeså forundret på mig og græssede så bare videre. Men kær var den nu

Zoomet ind på Bambi

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for dit besøg på min blog - læg gerne en kommentar, det bliver jeg så glad for :-)